BAO MED KARAMELLISERET SVIN

BAO MED KARAMELLISERET SVIN

Udarbejdet i samarbejde med madbloggen @meremadlyst

DU SKAL BRUGE:
200 gram ribbensteg/nakkefilet
2 spsk sukker
2 spsk fiskesovs fra “Squid Brand” (Fås hos os)
3 spsk vand
1 dl kokosmælk eller 1 dl kokosvand (Fås hos os)
1 pakke Bao på frost (Fås hos os)

FREMGANGSMÅDE
1. Skær kødet ud i passende stykker, så det kan ligge i en bao (vi skar dem ud i ca
6-7 cm brede stykker). Vær opmærksom på, at kødet skrumper når det bliver
tilberedt
2. Tag en gryde på mellemhøj varme og tilsæt sukkeret. Når det begynder at
smelte og klumpe, så tilsæt en spsk vand. Lad sukkeret smelte under omrøring
og tilsæt de sidste to spsk. vand til det bliver til en mørk karamel. NB: vær
MEGET opmærksom på, at det ikke brænder på. Tag evt. gryden af blusset en
gang imellem, hvis det får farve for hurtigt inden det når at smelte.
3. Tilsæt fiskesovs og rør rundt
4. Put kødet i og dæk alle stykkerne i karamellen. Det kan klumpe til at starte med,
men det skal nok smelte igen.
5. Skru op på høj varme. Tilsæt kokosmælk/kokosvand og rør rundt
6. Lad det koge op og skru ned på lav/mellemvarme og lad det koge i mindst 30
minutter (jo længere tid, jo mere mørt).
7. Serveres i bao med agurk, hoisin og ristede peanuts.

OPVARMNING AF BAO
Mulighed 1 – DAMPER: Vi damper normalt vores bao fra frost af i en bambusdamper i ca. 8 minutter. Sørg for at de ligger en smule fra hinanden uden at røre – de vokser en smule, når de bliver dampet.

Mulighed 2 – STOR GRYDE: Alternativt kan man lave egen damper, ved at tage en stor gryde med få cm vand i. Her putter man en lille skål fyldt med vand i ned i gryden (så skålen stabiliseres i gryden) og put derefter en tallerken ovenpå den lille skål. Vandet i gryden må ikke flyde over tallerken. Herefter placeres de små bao på bagepapir på tallerknen og låget sættes på gryden. De dampes tilsvarende i ca. 8 min. på høj varme, så man får så meget damp som muligt. Hold øje med, at gryden ikke koger tør – i så fald skal der tilsættes mere vand ned i gryden.

Mulighed 3 – MIKROOVN: Man kan godt varme bao op i mikroovnen, men de bliver ikke helt lige så luftige, som hvis man damper. Her pakkes de ind imellem to stykker
køkkenrulle i toppen og bunden. De skal have i mellem ½-1 minut (afhængigt af
mikroovn).