VEGETARISK BAO MED PANERET KEJSERHAT

VEGETARISK BAO MED PANERET KEJSERHAT

Udarbejdet i samarbejde med madbloggen @meremadlyst

DU SKAL BRUGE:
Bao på frost (Fås hos os)
1 pose kejserhatte svampe (Fås hos os)
Maizena
Æg
Kokosmel
Panko rasp (Fås hos os)
Solsikke- eller rapsolie til stegning

FREMGANGSMÅDE
1. Rens svampene for skidt (dem vi fik i Far East var allerede fri for jord)
2. Skær svampene i skiver (pas på med at lave dem for tynde. Vi lavede dem ca en
halv cm tykke)
3. Lav en skål med maizena, en skål med et pisket æg og en skål med panko
4. Rul svampestykkerne i maizena, derefter i æg og til slut i pankoblandingen
5. Friter det i olie til det bliver gyldent på alle sider
6. Serveres i bao med hoisin, chilimayo, kimchi og koriander.

OPVARMNING AF BAO
Mulighed 1 – DAMPER: Vi damper normalt vores bao fra frost af i en bambusdamper i ca. 8 minutter. Sørg for at de ligger en smule fra hinanden uden at røre – de vokser en smule, når de bliver dampet.

Mulighed 2 – STOR GRYDE: Alternativt kan man lave egen damper, ved at tage en stor gryde med få cm vand i. Her putter man en lille skål fyldt med vand i ned i gryden (så skålen stabiliseres i gryden) og put derefter en tallerken ovenpå den lille skål. Vandet i gryden må ikke flyde over tallerken. Herefter placeres de små bao på bagepapir på tallerknen og låget sættes på gryden. De dampes tilsvarende i ca. 8 min. på høj varme, så man får så meget damp som muligt. Hold øje med, at gryden ikke koger tør – i så fald skal der tilsættes mere vand ned i gryden.

Mulighed 3 – MIKROOVN: Man kan godt varme bao op i mikroovnen, men de bliver ikke helt lige så luftige, som hvis man damper. Her pakkes de ind imellem to stykker
køkkenrulle i toppen og bunden. De skal have i mellem ½-1 minut (afhængigt af
mikroovn).